2. april 1908:
Brevkortet er skrevet torsdag den 2. april 1908 i Allinge og stemplet samme dag i Hasle. Det er adresseret til: Frk. Dorthea Borch, Hauchsvej 6, København V, og teksten er denne:
“Kære Dorthea! Velkommen hjem til Danmark! Jeg glæder mig meget til at være sammen med dig i Påsken. Mange hilsner til Bøl og dig fra din hengivne Thora”
Vi ved ikke hvem brevkortskriveren er. Dorthea opholder sig på Hauchsvej 6 i København hos sin farbror, Simon Christian Borch (1847-1927). Farbroderen mistede allerede i 1902 sin kone, Frederikke Charlotte Amalie Lihme (1855-1902), og måske har Dortea i hans første tid som enkemand fungeret som en slags “husbestyrerinde” hos ham. Beskeden om, at de skal ses i påsken, er tvetydig, for kommer Dorthea til Bornholm i påsken, eller tager brevskriveren Thora til København?
Astrid skriver bla.: “Velkommen hjem til Danmark! “ . Sammenlagt med resten af teksten får vi at vide, at Dorthea opholder sig i København, efter at hun er kommet hjem “til Danmark” – hvilket udlandsophold refereres der mon til her?