Dette afsnit i Dorthea-bloggen omhandler Dortheas liv fra skilsmisseåret 1933 til hendes død i 1975.
På side 62 i sine erindringer “Fra Kina til Bornholm…der er sket så meget” skriver Ingrid om faderens hjemkomst fra Kina i 1934, nærmere betegnet efter at hun havde taget imod ham i Kastrup lufthavn: “…..Samme aften – efter stor festlig modtagelse og flot traktement hos Moster (Dorthea), Ivar og Arne – tog vi damperen til Bornholm….”. Denne passage viser at Dorthea kunne iscenesætte noget festligt for andre, her svogeren og hans børn, selv om hendes eget liv sandsynligvis var trist på det tidspunkt – kun 1 år efter skilsmissen.
Dorthea fotograferet på skærtorsdag, begyndelsen til påsken. Men måske mere vigtigt er det at Arne blev konfirmeret 4 dage før, den 14. april 1935, og da fik han foræret et kamera. Vi er ikke i tvivl om at han var fotografen til dette billede som Dorthea gav underteksten: “18. april. Dagligstuen. Lille Strandvej 2b. Hellerup”.
På side 71 skriver Ingrid i sine erindringer “Fra Kina til Bornholm…der er sket så meget” om det at komme til København for at studere i september 1935; “Min cykel var ankommet før mig fra Bornholm, så det var en let tur gennem Blågårdsgade til skolen. Og cyklen betød jo også at transport ud til Moster (Dorthea) og fætrene i Hellerup (Lille Strandvej 2B) var gratis. Hjemmet i Hellerup var en frihavn og trøst – kendte mennesker, som holdt af mig, og som jeg holdt af….” Her i den store by var Dorthea et ankerpunkt der betød tryghed for niecen.
Fra venstre: Ivar, Dorthea, Johanne og Sigfred fotograferet ved elektrisk lys i dagligstuen i Lille Strandvej 2B i Hellerup. Tak, Arne for billedet selv om det er rystet, så viser det en familieaften hos Dorthea, hvor Johanne og Sigfred er på besøg fra Bornholm. Der er kopper på bordet, lys i lampen, det har ser været en dejlig aften for dem alle.
Et blik ind i Dortheas hjem, her spisestuen med et glimt ind i dagligstuen. Spisebordet er dækket af noget der ligner en filtdug, hvorpå der er lagt en rund pyntedug, hvorpå der står et stort fad med blomster. Lampen der lige anes øverst i billedet så vi også lidt af i hjemmet i Neu Isenburg.
Stolene var i mørkt egetræ, og var i øvrigt del af et helt sæt af møbler: Spisebord, stole, anretterbord (anes i nederste højre hjørne) og dækketøjsskab og, for ikke at glemme det, et stort kukur med dådyr, jagttaske og jagthorn – også håndlavet i samme mørke eg.
Dorthea i spisestuen i lejligheden på Lille Strandvej 2B. Vi får her et fint indtryk af spisestuen med døren til venstre der fører ud til gangen. Dorthea sidder ved spisebordet og lægger sandsynligvis en kabale. Bag hende er dækketøjsskabet med sølvkaffekanden, portvinskaraflen i slebet krystal, en lille lysedug på bordpladen, og for at passe ind til resten af inventaret i stuen har lågen på overskabet et jagtmotiv. Dette skab har vi set på billeder fra Dortheas barndom i Allinge på Bornholm.
Lyset skinner ind ad vinduet der vender ud mod Strandgårdens indre gård, så det kan være eftermiddagssolen der lyser godt op. Karakteristisk for stuen var egetræspanelerne hele vejen rundt, så man kan sige at der var et samlet hele over stuen. Loftslampen over bordet ses helt tydeligt på dette fotografi og man må sige, at der var format over den! Det flotte fad med blomster på bordet er storslået, og vi skal sige tak til Ivar for det.
Her sidder Dorthea i dagligstuen ved det store nordvendte vindue ud mod Lille Strandvej. Hun læser i noget med store illustrationer. Hun er omgivet af mange ting, f.eks. der står der på det lille runde bord en lille Alladins lampe og på hendes anden side på skrivebordet står telefonen, akkompagneret af adskillige billedrammer, hvor den eneste vi kan genkende er Holger i sømandsuniform. Umiddelbart set er der flere af disse billeder vi aldrig har set. Dorthea har friske blomster i vase og en god stor høj stol hun sidder i, lige en stol for ældre mennesker – og hvor gammel mon hun er her – knap 55?
Dorthea og Bodil fotograferet i spisestuen på Lille Strandvej. De to søstre der som børn ofte blev fotograferet sammen, ser vi måske for sidste gang sammen. Dorthea kigger medlevende på Bodil på en måde der fortæller at hun ved hvor syg Bodil er. De virker så forskellige, men fælles for dem begge er at deres liv sandsynligvis har været meget forskellige fra det forældrene havde håbet på og forestillet sig. Tæppet der danner baggrund dækkede egetræspanelerne på stuens ene væg. Vi ved ikke hvor det stammer fra.
På dette billede med Dorthea og Bodil får vi titlen på den store sag Dorthea sad med ved vinduet i dagligstuen. Titlen er Astrid og mon ikke det skulle være et mindeskrift (Mindealbum) over den belgiske dronning Astrid? Senere, på sin guldbryllupsrejse, som hun kaldte den, til Svejts foretog Dorthea en lake-cruise på Vierwwaldstättersee og gemte siden i sit album over den tur et postkort med motiv af den belgiske dronning Astrids kapel i byen Kussnacht ved den nordlige del af søen, hvor den svenskfødte belgiske dronning Astrid døde ung i en bilulykke i 1935.
Dorthea spiller og det er det tredje billede vi har af de to omkring et klaver og tilsyneladende er det altid Dorthea som spiller. Vi har et billede med de to omkring et klaver fra Allinge, et fra Neu Isenburg og her et fra Lille Strandvej. Der er forskellige nodehæfter på klaveret, så Dorthea har ikke spillet det samme om og om igen, og vi har det her igen, at de er flere billeder vi ikke har set før.
Hvis teorien om et mindeskrift for dronning Astrid holder, så er fotografiet her er taget i perioden mellem efteråret 1936 hvor der på Charlottenborg blev afholdt en mindeudstilling arrangeret af Uge-Journalen og Dansk-Belgisk Selskab og Bodils død i 1940.
Dorthea og Arne i et slags dobbelt-billede. Meget sjov ide med at prøve at få dem begge med. Der er ikke tvivl om at det var et hjem møbleret med mange minder. Arne sidder og læser lektier, mon ikke som elev i 3G, inde i den stue som vi aldrig kom i, og hvortil åbningen til stuen i vor tid var skjult af et stort skab, fordi Dorthea lejede dette værelse ud og kun døren til entreen gav adgang. Der er flere billeder, bl.a. et af Daddy og mon ikke Bodil i et dobbeltportræt. Der er afskårne blomster i alle vaserne, så Dorthea har sørget for at peppe lejligheden op og gøre den venlig og modtagende i forbindelse med søsterens besøg. En spøjs detalje er lampen på toppen af skrivebordet. Det ligner næsten en engel fra Svikmøllens top-margin der holder skærmen i en lille fiskestang.
I denne stol i denne krog af dagligstuen er der tage flere billeder af Dorthea. Det er ikke så underligt, for der er kommet et godt lys ind fra de store nordvendte vinduer, og den store stol havde høje armlæn så det var nemt at sidde naturligt og støtte hovedet og være i ro under relativt lange eksponeringstider – og her med en bog i skødet.
Hvis vi kigger lidt rundt i billedet er der på væggen bag Dorthea øverst oppe et fotografi i ramme af hendes barndomshjem på Bornholm. Herunder nogle portrætter der er svære at identificere. Øverst til venstre, oven på bogreolen finder vi Holberg-statuen, som også stod i hjemmet i Allinge. Reolen er fuld og markerer sig ved sine fornemt indbundne bøger. At indbinde bøger var noget Dorthea havde forstand på, selv gjorde og underviste i på Hellerup skole om eftermiddagen og om aftenen.
Møblementet til højre for lænestolen så vi i aftenbilledet længere oppe i dette afsnit, hvor Sigfred og Johanne var på besøg. Det er et spillebord med filtindlæg og dertil et par løse stole og langs væggen en polstret bænk med høj ryg. Dorthea kunne godt lide at lægge kabaler og et af de kortspil hun lærte videre til i hvert fald et af børnebørnene (Steen) var Bezique. Det er et fransk kortspil for 2 personer hvortil der benyttes to sæt spillekort men man bruger ikke 2, 3, 4, 5, eller 6’ere. Det er vigtigt undervejs i spillet at notere point og hertil havde hun ”point-regnskabsholdere” i tykt karton med vist nok 3 drejeskiver på for 10’ere, 100’ere og 1000’ere, og de lignede noget lavet før 2. verdenskrig. Gad vidst om de eksisterer endnu?
Igen er det som vi til venstre ser en buket friske blomster der må stå i en gulvvase lidt uden for billedet.
Her ses spillebordet bedre og endda i funktion. Der spilles majong og det endda under en kinesisk lampeskærm og med spillebrikker af bambus og elfenben. Pengene var elfenbens ”ispinde-pinde” med mærker på og de lå i de små rum forrest på spillekasserne. Arne, som sidder til venstre, arvede senere spillet, der havde egen transportkuffert i læder. Dorthea sidder midt i og Bodil til højre. Det lader til at være en rigtig idyllisk aften, og mon ikke Arne har taget Ivars kamera og sat selvudløseren til, eller Ivar er kommet hjem og har fanget den hyggelige scene øjeblik og taget billedet.
Det er et fantastisk godt billede, både stemnings- og kompositionsmæssigt. Arne og Bodil ser på hinanden og Dorthea mellem dem ser ned på sine brikker og overvejer næste træk. Billedet oser af hygge og stilfærdig glæde.
Arne har her lavet en opstilling med sine soldater, der ligner et feltlazarat med motorordonnanser, vagtposter, læger og sårede, telt og mindsanten også noget der nok har skullet være en ambulance i baggrunden, model 1925 ?.
Hvad der gør billedet interessant er at Dorthea ligger i sengen i baggrunden, så opsætningen er lavet ved vinduet i hendes soveværelse, hvilket passer godt med lysindfaldet. Har Arne lavet opstillingen for at fotografere den og ikke nødvendigvis moderen henne i sengen, og han har sandsynligvis ikke tænkt så meget over hendes tilstedeværelse som det at få et godt lys på soldaterne. Men fotografiet giver os et lille bitte indblik i hendes soveværelse og hvad Arnes interesse har været på den tid.
Dorthea har en stak bøger liggende på sengebordet, der ser ud til at have marmorplade, og noget der kunne ligne et stort vækkeur. Hun har håndbroderet pudevår, og er sandsynligvis syg for et hvil ville give Arne incitamentet til at etablere denne lazaretscene som sikkert har taget ham tid.
Her fotograferes uden blitz og med relativt lang eksponeringstid. Dorthea bruger tricket med at hvile hovedet mod armen og Ole Ring (Ivars ven) til venstre og Arne gør et nummer ud af at kunne sidde musestille under eksponeringen. Der er 4 kopper på bordet så mon ikke Ivar var fotografen.
Hvor i lejligheden er det lille selskab mon ? Kan det have været på Ivars værelse på Lille Strandvej – eller Arnes? En reol som den i baggrunden med skab og skuffer flyttede mange år senere med Arne og udgjorde en del af hans og Esters første fælles indbo.
Her sidder Arne i en stol med elaborerede armlæn med indlagte motiver. Måske havde den også løvefødder! Statuen på reolen synes bekendt, så mon vi har set den i lejligheden ii Neu Isenburg?
Servicet på bordet er blandet, og det er helt i Dortheas stil, for hun kunne godt lide at hver havde sin kop. Tekanderne ser noget kinesiske ud, men de får pæredansk wienerbrød.
Her er et portræt af den knap 55-årige Dorthea. Ivar har udnyttet lyset fra et vindue og undgået blitz.
Dorthea igen og her ses tydeligt se at lejligheden var inde i hjørnet af boligkomplekset Strandbo.
Dorthea er her fotograferet i dagligstuen i lejligheden på Lille Strandvej 2b, Hellerup. Hun står med ryggen til spisestuen og kigger ind i dagligstuen og får dermed et godt lys på sig fra de store nordvendte vinduer. Her ses det lakerede trægulv tydeligt og det store skab mod væggen til venstre.
Dorthea selv er meget chik som hun står der i en bluse-nederdel kombination der falder godt om hende og er beriget med en broche ved halsudskæringen. Silkestrømper og sorte sko runder dresset af.
I 1939 døde Dortheas mor, Thora Boline Marthea.
På side 76 skriver Ingrid i sine erindringer “Fra Kina til Bornholm…der er sket så meget” “…I julen 1938 havde mormor (Thora, Dortheas mor) givet moster (Dorthea) penge til bryllupsgave, så selvom hun døde før brylluppet, så var det sølvbestik fra mormor…” Den omtalte bryllupsgave var til Dortheas ældste søn, Ivar, der blev gift den 10. marts 1939 med Else Annelise la Cour (altid kaldet Lise).
Dorthea bliver bedstemor og barnedåben holdes hos hende den 20. oktober 1940 i lejligheden på Lille Strandvej 2b, Hellerup. Det er vi specielt glade for fordi dette fotografi af dåbsselskabet giver os et indblik i en del af hendes lejlighed som vi ellers ikke har fotografier af. Der må have været en sofa, som mange mennesker har kunne sidde på og og gruppere sig om. De fleste kigger på dåbsbarnet, resten på fotografen.
Bagerste række fra venstre: Folke Trier Hansen, Karen Hansen (Lises søster). Siddende i sofaen fra venstre: Dorthea, Lise med dåbsbarnet Henrik, Ivar, Anna la Cour (Lises mor ), Dan la Cour (Lises far) støttende armen på sofaens ryg, Inger-Margrethe Ring med blomsterne bag sig. Forreste række fra venstre: Holger (“Daddy”) med cigar, Ingrid, Arne, Holger Poulsen, Tove la Cour (Lises søster), Kirsten Bidsted, og Ole Ring yderst til højre med briller.
Dorthea 11 år senere, omkring julen 1951. På mange billeder ser vi hende strikke, hun er nu blevet 66 år gammel.
Den jul var Dorthea på besøg hos Arne som på det tidspunkt boede i Sønderborg, hvor han var reservelæge på sygehuset der. Dorthea blev tilsyneladende overrasket over at det forrige billede blev taget. Hun har hørt klikket og retter sig automatisk op i sofaen og kigger op med et stort smil. Det er vi glade for for det er sjældent at vi har set hende med et stort spontant smil der viste tænder. Hendes strikkeprojekt får vi også et bedre indtryk af. Det er en større sag der ligner et ærme med snoninger; men hvad det til sidst blev til og hvilken farve garnet havde kan vi kun gætte os til.
12 år senere i Åbenrå. Den 28. april 1963 fik Steen et fotoapparat til sin konfirmation, et ganske enkelt Kodak af en slags, og det skulle han naturligvis straks tage billeder med. Dorthea var en af gæsterne der lod sig fotografere, selv om hun blev sat til at stå imellem stængerne til en trillebør. Well, fotografens amatørkarriere var jo lige begyndt…
Året efter, i 1964, var Dorthea igen på besøg hos Arne og Ester i Åbenrå , og blev fotograferet på balkonen af Steen. Mon det stadig er konfirmationsfotoapparatet der blev brugt? Det er et udmærket billede af Dorthea, masser af liv i hendes ansigt, smil på og klædt i et livligt dress rundet af med den dobbelte perlekæde.
Her er Dorthea fotograferet i dagligstuen hos Ester og Arne i Åbenrå. Det må være i 1965. Steen var fotografen og hendes gestus med armen viser at der måske var lidt problemer med synkronisering af fotograf og model, men et gav et udmærket spontant billede af Dorthea. Der var vist ikke nogen speciel anledning til at dette billede blev taget, anden end den at Steen måske her havde været hos Lawaetz for at købe et brugt Agfa kamera der var mere sofistikeret end konfirmationskameraet. Dorthea var altid interesseret i fotografering, så mon ikke der har været lidt snak omkring det emne.
Det var under dette besøg at Dorthea hjalp Steen med fransklektierne og lærte ham en mere fransk intonering end den der ellers var gængs i skolen. Næste dag ved oplæsning i fransktimen blev han nærmest til grin fordi der pludselig var hiv og sving på sproget.
Det næste billede vi har af Dorthea viser hende på plejehjem, og vi har ikke fotografier af hende i de mellemliggende år (?). Men i den tid havde hun jo også et liv, og det kunne punktvis være meget livligt.
Hun hjalp en hr. Bøjtler i rejsebranchen med italiensk korrespondance og som vederlag inviterede han hende bla. ud til middag en gang om måneden. Steen husker at han i vinteren 1966-67 besøgte Dorthea i lejligheden i Hellerup. Da viste det sig at hun skulle ud samme aften, netop til dinner med hr. Bøjtler og det skulle være hos Oscar Davidsen på Søpavillonen i København. Steen fik et lift med taxaen derind og da han og Dorthea stod ud, præsenterede Dorthea ham for hr. Bøjtler, som forlængede sin hilsen med en invitation til at spise med. Det lød unægteligt mere inspirerende end flyvevåbnets kantine og inden længe var alle tre bænket om bordet med hvid damaskesdug og stegte duer på tallerkenerne medens en violinspillende mand gik omkring bordene for at skabe stemning. Om Dorthea var tilfreds med at barnebarnet sådan var med i hendes arrangement er ikke helt sikkert, men det lod hun sig ikke mærke med. Snakken gik godt og i stedet for at skilles kørte alle tre til Kastrup hvor de tog flyveren til Malmø, for Steen havde aldrig prøvet at spille på Casino – og det hørte da i hr. Bøjtlers mening med til almen dannelse.
På vejen hjem i flyveren var hr. Bøjtler træt og sov som en sten, Steen var træt, men Dorthea var stadig på toppen, selv om der havde været vin på bordet hele aftenen. Hun havde en fabelagtig udholdenhed.
Denne udholdenhed og lyst til livet demonstreredes måneden efter, hvor Steen igen var inviteret med til månedens dinner. Det huskes ikke helt hvor den blev indtaget, men der huskes helt klart at derefter skulle Steen introduceres til etablissementet Vin & Ølgod. Det var noget med lange borde à la Bierstube hvor man fik tilfældige naboer i selskabet.
Det gik lystigt til og inden længe skulle damerne danse på bordene, og her stod den 81-årige Dorthea ikke tilbage for nogen. Op på bordet i høje hæle og så blev der danset med de andre damer deroppe. Dorthea kunne godt lide øl og hun må have haft en teknik eller robusthed for hun viste ingen tegn på træthed. Det skulle vi have haft et billede af!
1970 døde Dortheas lillebror, Sigfred.
Her er Dorthea på plejehjem i Nyborg. Det er efteråret 1972 og fotografiet kan være det sidste billede der eksisterer af Dorthea. Hvornår kom hun på plejehjem og dermed hvornår fraflyttede hun sin lejlighed på Lille Strandvej 2b?
1972 døde Viggo Peter August, ex-mand og far til Dortheas 2 børn.
Den 23. juli 1975 døde Dorthea Christine Borch. Hun blev bisat i på Nyborg kirkegård i de ukendtes område. Dortheas urne er sat ned mellem de 3 sten i baggrunden til højre af den lille sø til og bænken henne ved stensætningen.
Set henne fra stien ved bænken er urnen sat ned ca. 1/3 inde på plænen her og statuen i baggrunden giver en god pejling når der skal lægges blomster. Spørgsmålet er så om der nogensinde bliver lagt blomster der med tanker på Dorthea?