1896-1910 gæster derhjemme

Forord

Dette afsnit handler om besøg i hjemmet i Allinge i perioden 1896-1910. Fotografierne er grupperet som følger: Først indendørs billeder, hvoraf der ikke er mange fra perioden, dernæst familien fotograferet med dens gæster i haven, dernæst kroketspil og lignende med gæster og til sidst gruppeopstillinger i haven.

Kaffeselskab i verandastuen i Allinge. Dorthea ses i midten. Til venstre for sig i vindueskarmen har hun kusinen Sigfride og den evigt ukendte unge dame til højre. I baggrunden anes moderen Thora og en herre som står op med koppen i hånden.

Kaffeselskab på plænen. Fra venstre er personerne: Karen Schrøder, Sigfred, Thora, Dorthea og ukendt dame, muligvis den evigt ukendte. Dorthea må have brugt sukker i kaffen, for hun har travlt med at røre i koppen. Mon det er derfor de alle kigger på hende? Hun virker meget koncentreret. Vidste hun, at hvis hun sad helt stille ville hun blive skarp i fotografiet, men glemte i sin koncentration hånden der blev ved med at røre i koppen med det resultat at den blev uskarp.

 Her har vi helt klart en arrangeret opsætning af gruppen af damer og drengen Sigfred i haven. Alle skal tilsyneladende være beskæftiget med enten at læse eller brodere, og Thora viser med glæde et blad op med et stort billede på forsiden. Vi kan desværre ikke se titlen på det blad. Det kunne ellers være interessant at vide, hvad Dortheas mor læste.  Mon pigen i midten uventet rejste sig uden en bog i hånden og dermed uforvarende ødelagde den perfekte illusion? Fra venstre er det: Karen Schrøder, Thora, ukendt pige, ukendt pige, Sigfred, Bodil, ukendt dame og Dorthea siddende i stolen.

Der spilles kroket. Dorthea yderst til højre er ved at slå til sin kugle medens det os ukendte par i midten og Sigfred yderst til venstre ser på. Er det mon i haven i Allinge? Plænen ser noget slidt ud. Måske var det familiens kroketbane?

Endnu et spil kroket i haven, men her med et andet selskab. Herren til venstre med frakke, hat og sørgebind, mørke bukser og blanke sko er os ukendt. Damen, som er ved at slå hed Thora, hun var Dortheas kusine og blev senere gudmor til Arne. (Alternativt, hvis et sørgebind på den tid blev båret i 6 mdr., kunne damen være Gudrun Gotsche og herren med sørgebind kunne være hendes kæreste Hannibal Marius Madsen (1884-1951). Hans far døde i november 1904, og dermed kan billedet her forsigtigt dateres til forår – tidlig sommer 1905.
Til højre for hende står Dorthea med køllen over skulderen. Yderst til højre den os desværre evigt ukendte unge dame.

Til venstre på bænken sidder en ung mand med vest, halsklud og sølv- eller guldkæde. Det drejer sig sandsynligvis om Leo Simmoth. Mangler han en knap i vesten, eller er den bare ikke knappet i farten inden fotograferingen? Dorthea sidder til højre for ham på bænken. Er det tilfældigt at hun sidder hos ham og at det ikke er en af de andre? Bodil står bag bænken, til højre for hende moderen Thora og yderst til højre vores ukendte unge dame.

Leo Simmoth var ung studerende (sang) hos Nikolaus Rothmühl på Stern’schen Konservatorium i Berlin. Han besøgte Bornholm og senere København, og det lader til, at Dorthea lærte ham at kende på Bornholm, for hun korresponderede med ham i 1907.

Her er den samme persongruppe arrangeret lidt anderledes og den sædvanlige fotograf, Johan er nu med i billedet. Fra venstre: Vores evigt ukendte unge dame, Dortheas far Johan, Dorthea siddende på havebordet, denne gang med smil på læben, derefter den unge mand, som sandsynligvis er Leo Simmoth. Og yderst til højre søsteren Bodil. Bemærk at Johan har en pensel i lommen. Den har han sikkert brugt til at rense linsen på fotografiapparatet. Har den ukendte pige været på ferie på Bornholm. Der er mange fotografier, hvor hun figurerer.

Fra venstre består gruppen af en ukendt herre i mørk habit og knækflip, Dorthea, Thora, endnu en ukendt herre og Bodil. Stemningen lader til at være løftet, siden den ukendte herre i midten er iført forklæde med flæser. Hvad mon anledningen til selskabet var? Bodil står med et kort eller et brev i hånden.

Vi ser her det samme lille selskab som på forrige fotografi, nu arrangeret lidt anderledes. Den korpulente herre og Dorthea har fået noget at sidde på og Thora står i fuld figur og mørkt forklæde. Herren med midterskilning, stiv flip og flæseforklæde har fundet cigaren frem.  Bodil ser lidt forfjamsket ud, hun står stadig med brevet i hånden, der må være sagt noget morsomt.

Gruppebillede med yngre herre. Fra venstre: Bodil, Dorthea, Thora og så den ukendte herre. Han har en ulastelig skilning i sit pomadiserede hår, blanke sko, men lidt knæ i bukserne. Helt formelt har besøget nok ikke været, måske bevidst nedtonet til et indledende prøvebesøg hos en af de unge damer. Dorthea? Det uformelle understreges af, at Bodil har en plaid over sig. Som det allerede er fremgået af adskillige billeder havde Dorthea og Bodils far, Johan en forkærlighed for at bruge dette havebord som staffage til gruppebilleder. Det står jo også strategisk fordelagtigt i og med at baggrunden er hans store villa med tårn og spir. Man fornemmer at han, når cigarerne efter middagen er røget ned til i nærheden af mavebæltet, har foreslået selskabet at gå ud i haven for at blive foreviget. Her hans egen familie samt den enlige gæst, som skjuler sin halvrøgede cigar i den højre hånd.

Her er samme scene med en vis personudskiftning og med mere smil på. Dorthea sidder på havebordet, farmand Johan og mor Thora står arm i arm bagerst og den ukendte mand. Johan ser ikke helt tilfreds ud, han instruerer sandsynligvis datteren Bodil mht. betjeningen af kameraet og ville sikkert allerhelst selv betjene det.  Den unge mand kan måske være ham Dorthea var forelsket i og som hun ikke måtte få?

Anekdoten refererer til en russisk sø/flåde-officer, som herren på fotografiet her ikke kan være, da den unge mand her også optræder på andre fotografier med andre mennesker, som vi desværre ikke ved hvem var.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

2 Responses to 1896-1910 gæster derhjemme

  1. Karolina Słociak says:

    Hello. I tkink that the man, who is sitting on the bench next to Dorthea, can be Leo Simmoth. I’ve got an old photo of him and he looks quite similar. Funny, but I found a black and white photo of Leo Simmoth in the small shop in Poland, where I live. I bought it and started to look up any information about the man from my picture, because I was curious. I collect antiques and old thinks and I like to know history of my little treasures. I got to Your blog and found a postcard from Leo to Dorothea! That was really interesting! There was also an old article from the Berlin newspaper attached to my photo. It denoted that Leo got married, he was an actor and singer. I can send you a scan of the photo together with the article if you want. It may be a nice contribiution to the article. Just e-mail me 🙂 Thank you for all interesting facts from Leo’s life. I really appreciate that.

  2. Karolina says:

    Definitely, the man on the last photo is not Leo Simmoth.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *