1910 -1933 Mor til en

Nyheden om at Dorthea havde født sit første barn blev sendt per telegram til søsteren og svogeren i Hong Kong. Her er en kopi af telegrammet som det blev afleveret i Hong Kong. Det var sendt fra Allinge, så Dortheas forældre have været de første der fik den glædelige nyhed og de har derefter sendt den videre deres yngste datter, Bodil og hendes mand.

Telegrammets meddelelse er mystisk kortfattet til at sige “NEXOE”, det har nok været en kode hvor den bornholmske by Nexø betød at det blev en dreng. Hvilken kode mon de havde aftalt i tilfælde af at det skulle blive en pige?

Dorthea og Viggo får deres første barn, vi kan se at barnet ikke er fødthjemme i lejligheden men på Nørre Alle 11 i København, hvilket er adressen på et hospital. Vi er ikke sikre på hospitalets navn, så nogle af de hospitalskyndige i København må bidrage med deres viden. Under alle omstændigheder blev Ivar døbt i Hellerup kirke.

Som registreret i Hellerup kirkebog blev sønnen døbt Ivar Borch Hougs, altså 1 fornavn og de 2 familienavne fra moderens og faderens side. Dortheas far og bror, samt en af Viggos brødre vælges som faddere.

Dorthea og Ivar, det første billede vi vel har af de to sammen. Flot “promenadevogn”. Den ser helt ny ud i sit minimalistiske klap-sammen-design. Tilsyneladende er fortovet og vejbanen ikke ikke asfalterede eller brolagte. Hvor mon billedet er taget?

Her er Ivar kommet ud af køreposen og vi ser den tids børnemode og de bitte små fødder under den store frakke. Fotografiet er sandsynligvis taget samme dag som det forrige, og det er meget sjovt at se at Dorthea fulgte damemoden med at gå med slør og hvordan det var monteret på hatten.

Yderst til venstre sidder en os en ukendt, derefter Dortheas mor Thora, så Dorthea og yderst til højre også en ukendt. Forrest leger Ivar med hunden. Han er vel halvandet år gammel her og måske er det hans første besøg på Bornholm og han får damernes fulde opmærksomhed.

“Dorthea og Ivar leger i sandbunken i haven”  stod der i albummet om dette fotografi. Dorthea har en slags kappe på hovedet, ellers skjorte, nederdel og forklæde. Ivar i kortærmet og -benet sommertøj er veludstyret til leg med 2 spande med motiver på, det ligner nærmest landskabsmotiver,  og en herlig lille “legevogn” med egerhjul.

Ivar og Dorthea med undertitlen “Mor og barn”. Den er der jo ikke noget at sige til, men læg mærke til Dortheas kunstfærdige håropsætning!

Her har vi dem igen, en anden dag, og undertitlen er “Mor og Ivar”. Ja, begge smiler og ser glade ud.

“Ivar skaber sig”  Ja, han virker meget tilfreds, og både han og Dorthea ser glade og fornøjede ud.

Ivar, Viggo og Dorthea. Et dejligt billede som udstråler en vis ømhed, selv om hverken Dorthea eller Ivar har smilet skruet på. Det har Viggo derimod og det var ikke sjældent at det skete, når han blev fotograferet. Her er han nok på sommerferie på Bornholm, men ulastelig klædt, dog ser det ud som om han har en slags hjemmesko på. Dorthea har tværstribede strømper  på!

Ivar, Thora og Dorthea med undertitlen “De 3 generationer”.  Ja, der er noget stolt over Thora, som hun står her med armen om datteren Dorthea og barnebarnet Ivar i hånden.

Viggo, Ivar og Dorthea Et lille familiebillede, som Dorthea selv har givet titlen “Familien Hougs i haven”. Igen er Viggo ulastelig klædt på en vel typisk sommerferiedag i Allinge.

Fru Jespersen (?), Dorthea, Ivar og Thora. “Hos Fru Jespersen. Ivar ser efter Bebby… … til Tejn”. Her får vi navnet på en person, Fru Jespersen, som går igen i flere billeder,  bl.a. fra “Graneløkken”. Det ville være dejligt at få at vide, hvem hun var. Har nogen en ide om det? Hun vel omkring Dortheas alder, måske lidt ældre. Mon ikke “Bebby” er Bedstefar?

Ivar, Dorthea, Johan og Thora. Titlen var “Familien i Møllervigen. Ivar kaster sten og siger do de e (to, tre)”. Ja Ivar har leget og haft en dejlig dag ved stranden. Bedsteforældrene sidder velklædte bagved og koncentrerer sig ikke om en-to-tre. Det gør Dorthea derimod og holder en lille spand en spand, hvori der sandsynligvis er sten, som Ivar har samlet og nu sidder og kaster med.

Ivar og Dorthea: “Ivar i Lisebæk med Hånden fuld af Småsten til at kaste i Vandet”. På bagsiden står “Pladen forstærket”. Mon glaspladenegativet har skullet forstærkes med et eller andet, da det skulle fremkaldes eller billedet laves derfrpå papir? Dorthea er iført en lys jakke, nederdel og en bredskygget sommerhat af mexikanske dimensioner. “Lisebæk” er vist et sted på allingeboernes foretrukne badestrand ved Næs ved Allinge.

Ivar og Dorthea. Billedets titel “Ivar planter kornblomst i sandet i Sandkås – taget uden han vidste det” er meget pudsig. Er det mon fordi han ikke kigger på fotografen, at det er noteret som noget vigtigt?

Dorthea, Sigfred og Ivar i scenen: “Ivar lader Mor lugte til en blomst ved ruinerne 1916”. Thora er næsten helt skjult bag ved Ivar. Han blev tidligt introduceret til Hammershus slotsruiner.

Dorthea og Ivar:  “Ivar spiser vælling”. Igen har Dorthea fundet på en god titel til noget der ligner en morgenscene. Hun sidder og holder Ivar kærligt i hånden imens hun mader ham, eller holder hun i hånden for at han ikke skal gribe efter skeen og få vællingen spredt ud over det hele?

Dorthea og Ivar: “Ivar i pæne klæder her han står, hvor er de nydelige”.  Dortheas titel er igen god, for han står som den pæne dreng, vandkæmmet og i noget der ligener fløjlstøj med hvid krave. Dorthea er nu også selv flot.

Ivar og Dorthea, jvf. bagsiden fotograferet Pinsedag 1916. Mon ikke dette billede er taget på vandværket hos Viggos forældre på Godthåbsvej?

“Åse, Dorthea og Ivar på vandværket”. Mon det er Viggo der har skrevet bag på billedet siden Dorthea står ved navn og ikke nævnes som mor. Det store vandreservoir til højre bekræfter billedets titel. I dag ville børn ikke få lov til at lege lige ved siden af. Dorthea lugter lidt skeptisk til et eller andet mens pigen interesseret ser til. Hun har en lille trækærre og Ivar en trillebør at lege med.

Ivar og Dorthea: “Ivar med sin Mor, juli 1917”.  Igen tak til Dorthea for at have skrevet dato bag på fotografiet. Her er hun med sin nu 3-årige dreng, der er i matrostøj og har fået lyse støvler.

Dorthea og Ivar. “Mor med sin lange dreng, Sommeren 1919”. Et glad sommerligt fotografi fra haven i Allinge.

Ivar og Dorthea i haven i Allinge. “Mor med sin store dreng”. Et meget intimt fotografi af de to.

Dorthea og Ivar. “Mor og Ivar under parasollen”. Selvfølgelig har søsteren Bodil haft en parasol med hjem fra Kina og den skulle Dorthea fotograferes under sammen med Ivar. Hans opmærksomhed er dog ikke hos fotografen.

Viggo står bag Dorthea og Ivar i en formel opstilling hos fotografen A. Kjøller i Allinge. Mon ikke det er Dortheas forældre, som sørgede for at få dem fotograferet og betalt hvad det kostede – hvorfor ellers fotografen i Allinge for et formelt familieportræt?

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *