Tyskland 1936

Tysklandsrejsen med drengene i 1936

I 1936 arrangerede Dorthea en rejse i Tyskland for sig selv og sine to sønner, Ivar og Arne. Hvordan hun fik idéen og mulighed for at financiere turen er der forskellige teorier om, men ikke noget konkret. Hvad der derimod er konkret er, at turen var meget omhyggeligt planlagt og for den lille familie: mor, storebror og lillebror, må det at opleve turen være kulminationen på lang tids planlægning og drømmerier!

Fordi vi [især takket være Einars vedholdende loftsarkivering af arvegods og hans gode hukommelse om hvad arkivet indeholdt…] har Dorthea’s rejsedagbog og albummet hun lavede efter rejsen med fotografier taget af hende selv, Ivar og Arne, har det været muligt at rejse turen én gang til – her mere end 75 år efter. Alle tre, som udgjorde det lille rejseselskab, er nu døde – og har været det en rum tid allerede, så vi er efterhånden helt klare over at muligheden for “lige at spørge” ikke eksisterer. Ønsket om at kunne spørge presser sig alligevel mere og mere på som rekonstruktionen af rejsen skrider frem. Som allerede nævnt vedrører de første spørgsmål naturligvis motivationen og financieringen af turen, men derefter kommer spørgsmål vedrørende valg af de forskellige rejsemål, de muligheder der var for planlægning (det var jo før internettet…), det officielle Danmarks og især Dortheas syn på Tyskland i 1936, deres individuelle indtryk af oplevelserne undervejs, og meget mere…

De rejste også som pæne folk gjorde dengang. Herrerne, inklusive drengene, var stort set dagligt iført slips og jakke, damerne, inklusive Dorthea, iført nederdel eller kjole, selv om dagens oplevelse var en vandretur i bjergene – og man klædte om til aftensmaden. Andre tider var det!

Når vi nu, så mange år senere, rejser turen med dem, er det måske ikke en helt tosset idé at vi prøver at slukke for bagklogskabens klare lys og vores ofte fordømmende bedreviden af 2013/14, og i stedet stiller klokken tilbage til 1936 hvor Tysklands nye regime, 3 efter National Socialisternes magtovertagelse, effektivt havde sat sit præg på hvordan det officielle Tyskland præsenteredes for både dets egne borgere og turister – i året hvor Berlin var værtsby for sommerolympiaden. De tre, Dorthea og drengene, rejste i det land, der på den tid satte dagsordenen i Europa, og dermed også i Verden.

Det er en fascinerende rejse, så gør som Dorthea og Arne – tag en bil til Københavns Hovedbanegård og rejs med…

Første etape gik fra København til Køln den 30. juni 1936 hvor Dorthea og Arne skulle mødes med Ivar, som allerede var dernede i forbindelse med en gymnasierejse han hjalp til med. Derfor var planen at alle 3 skulle mødes i Køln og fortsætte rejsen derfra. Dorthea havde ikke bil, så den naturlige rejseform var med tog.

Om den første del af etapen skrev Dorthea: “Vi var færdige i god tid, og AAA (antageligt et taxifirma) bilede os ind. Frk. Brinch fulgte os ind til toget, hvor Bennetts mand tog imod os; han havde to dejlige vinduespladser til os og sørgede for vor bagage. Vores medrejsende var to unge mennesker fra Canada og to svenske damer; vi var kun seks i kupéen under hele rejsen til Hamburg. Det var strålende solskin medens vi kørte gennem Sjælland. Da klokken var 11:30 dækkede vi et hyggeligt frokostbord i kupéen. Vi havde dug på bordet og medbragte snitter fra F. Sørensen; til maden fik vi øl og sodavand.”

“Ombord på Masnedsund færgen.”

Det var i perioden hvor Storstrømsbroen blev bygget, så der skulle sejles fra Masnedø til Falster. Her ser vi Dorthea ombord på Masnedsund-færgen den 30. juni 1936.

“Storstrømsbroen under opførelse”.

Da hun og Arne sejlede over Masnedsund kunne de betragte hvor fremskredent projektet med at bygge Storstrømsbroen var.
Dorthea skrev videre: “På Masnedsund-færgen var vi ude, og Arne fotograferede mig på færgen og Storstrømsbroen. På turen gennem Falster skete der ikke noget. Arne sad og læste i en kriminalfilmsroman, som han havde købt i København. På Gedserfærgen gik den første time med ordning af Bescheinigung og penge. Overfarten i den rolige sø var særdeles interessant; vi så flere tyske krigsskibe, bl.a. en af den nye krydsertype. Længere inde mod Tyskland var der en afdeling ubåde på øvelse, og vi så dem dykke ned og komme op igen. Færgen var omkredset af flyvemaskiner, og der var endda en, der fløj mellem masterne, så lavt at passagererne dukkede sig. I Warnemünde var der en mægtig flyvehavn hvorfra der til stadighed startede flyvere med ganske korte mellemrum. Ved indsejlingen var der på højre side et mægtigt badeliv på bred strand, hvorpå der stod et utal af kulørte badetelte. I Warnemünde var vi blandt de allerførste, der fik penge. Der var en halv times ophold, og Arne snakkede tysk med banefolkene; han blev gode venner med både ”Schaffneren” og ”Oberen” i ”Mitropa”.”

“På vej mod Cöln [Köln] i lyntog.”

“Mitropa” var navnet på hurtigtoget fra Warnemünde til Hamburg. Om turen med det skrev Dorthea: “Vi spiste dejlig ”Abendessen” i ”Mitropas” spisevogn; vi fik kødsuppe med ris, oksefilet med udmærket salat og smør og ost; jeg drak øl, Arne ”Apelsaft”; i stedet for ost fik Arne æbler og et stort et forærende af ”Oberen”. Midt under middagen kom vi til Lübeck, hvor Arne var ude at købe en pakke marcipan. ”Oberen” underholdt os medens vi spiste og spurgte gentagne gange om det smagte os. Efter middagen fik vi hver en mokka, og jeg købte en flaske ”4711”. En halv time efter spisningen var vi i Hamburg. Her mødte Bennetts mand os med pladskortene til det fine tog Hamburg-Köln og en drager.”

Det “fine tog” som Dorthea refererede til var et af Deutsche Reichsbahns helt nye hurtigtog, der havde en rejsehastighed på 125 km/t og topfart på 160 km/t. Billedet ovenfor viser et restaureret eksemplar på Leipzigs banegård. Vi kan levende forestille os Arnes begejstring over at skulle køre med et sådant tog, der repræsenterede det sidste nye i anvendt teknologi for persontransport.

Det må også have passet Dorthea godt, for hun skrev: “De hjalp os så over i Tysklands ”Fliegende Zug”, der er Europas hurtigste (145-160 km/t) og som kun har 1. og 2. klasse. Så gik det den sidste del af togturen til Köln, hvor Ivar tog imod os og ønskede os velkommen på banegården. Indkørslen til Köln var pragtfuld i det klareste måneskin, med Kölner Doms silhuetter og andre groteske tårne, Rhinen i måneskær og med oplyste både og illuminerede restauranter.”

“Vort hotel i Cöln, Grosser Kurfürst Savoy-Hotel.”

“Vort hotel, ”Grosser Kurfürst”, ”Savoy-hotel”, var et smukt gammelt patricierhus, hvor vægge og loft var udstyrede som i slotte. Vi fik værelser ved siden af hinanden med vinduer ud til Domplatz. Vi skyndte os i seng for at sove de 6 timer vi havde til rådighed.”

Om den næste dag skrev Dorthea i rejsedagbogen følgende: “Onsdag d. 1-7-1936. Vi blev vækket kl. 7, og gik efter at have klædt os på ned og fik en dejlig morgenmad. Derefter over i domkirken, hvor vi løb på rektor m. Frue, Birch-Olsen m. Frue og resten af skolerejsen; desuden var fru Busse fra Hellerup der også, så det var et morsomt møde.”

“Cölner-Dom”

“Domkirken var meget imponerende og betagende. Fra domkirken gik vi tilbage til hotellet efter vor bagage, som portieren kørte til stationen for os. Han hjalp os op i toget til Königswinter, der gik 9:16. Men da konduktøren kom og billetterede og spurgte hvor langt vi skulde, og vi sagde Köningswinter, sagde han, at toget slet ikke standsede der; vi måtte så stige ud i Bonn og tage toget der. Altså steg vi ud i Bonn, men der gik ikke noget tog, der kunne nå Rhindamperen 9:34. Så prøvede vi en sporvogn, der skulle være i Königswinter 9:35. Konduktøren mente, at damperen altid var forsinket, så vi sagtens kunne nå det, men vi sad i en unægtelig meget stor spænding, for der var over 100 meter at gå, og vi havde hver en kuffert at bære; heldigvis havde vi indskrevet de to store direkte til Frankfurt am Main. Da vi kom ned mod floden så vi damperen lægge til; vi satte straks i fuldt firspring, men damperen ringede til afgang inden vi var halvvejen. Vi råbte imidlertid ”Warten, warten”, og de tog næsten broen bort under fødderne på os, men de var overordentlig venlige mod os. De tog vore billetter, og administratoren sagde, at nu kunne vi gå op og finde os en rigtig god plads, og når vi så var faldet til ro kunne jeg komme ned og hente dem og få tillægsbilletter.

Så havde vi en dejlig dag på Rhinen; vi fandt os et godt bord og rigtig nød sejladsen.” Strækningen de sejlede op ad Rhinen er angivet med blå farve på kortet ovenfor.

“Siebengebirge” skrev Dorthea i albummet under dette billede.

Og hun fortsatte: “Både Ivar og Arne fotograferede både udsigter, flodliv og situationer om bord. Da jeg en times tid efter gik ned efter billetterne sagde administratoren: ”Sie sollten sich an der Olympiade melden, Sie würden Medaille für laufen erhalten.”

“Skål og velkommen til Rhinen! Ved middagen.”

“Vi spiste en dejlig middag i damperens spisesal; menuen var: legeret suppe (m. ris), kalvesteg og abrikoser med flødeskum, og vi drak en flaske Rüdesheimer til. En god times tid sad vi der nede i spisesalen;…”

“Vort bord på promenade-dækket”

De gik så op på promenadedækket, hvor de tilsyneladende installerede sig på bedste måde med kikkert, fotografiapparat, rejsefører og æsken med marcipan, som Arne var smuttet ud på stationen i Lübeck for at købe.

Mange af lokaliteterne det lille selskab fotograferede havde Dorthea ret godt check på da hun efter hjemkomsten satte billeder i album. Men nogle af rhinborgene er der ikke skrevet noget under, bl.a. Marksburg herover. Det er ikke så underligt, for disse slotte og borge kom ind i scenariet i en lind strøm.

Dorthea fortsatte i dagbogen:”… så gik turen sin vanlige gang, med de skønne bjerge med borge, dels med skovklædte skråninger, dels med vinen i terrasser, og så de forskellige idyllisk beliggende Rhinbyer…”

“Ombord på Rhindamperen”
Dorthea og Ivar fotograferet den 1. juli 1936 på sejlturen fra Königswinter til Rüdesheim.

Fra rejsedagbogen: “Vi havde godt vejr lige til Loreley, …”
En af de 3 tog et billede af Loreley på netop dette sted, men her er i stedet indsat et prospektkort Dorthea købte, for det viser også hvilken type skib de rejste op ad Rhinen på.

“Mäuseturm”

“…så kom der en ordentlig tordenbyge, der dog var forbi inden vi nåede Mäuseturm, som Ivar fotograferede, og da vi gik i land i Rüdesheim var det smukt vejr igen.”

Det lille rejseselskab fortsatte med tog fra Rüdesheim til Frankfurt. “Så kørte vi til Frankfurt…” skrev Dorthea i rejsedagbogen. De er sandsynligvis ankommet til Frankfurt Hauptbahnhof som vist med grønne prikker på ovenstående kort, der er angivet til at være trykt trykt omkring 1928, men det har dog præg af at være ajourført efter 1933, så måske er det helt aktuelt for Dortheas rejse til byen med drengene i 1936.
“…og kom lige over til ”Excelsior.”, deres hotel som prominent for den tid lå hvor den grønne pil peger, på hjørnet af Poststrasse og Hohenzollernstrasse med hjørnet ud mod Hindenburg-Platz.

“Pladsen ved vort hotel “Hotel Exelsior”.”

“… et udmærket hotel, hvor vi fik 1 stort og 1 lille værelse, hvor der var dør imellem;…” Hotellet ses yderst til venstre på hjørnet af Hohenzollernstrasse (med sporvognene) og Poststrasse som vi ikke ser meget af, men postkortet giver et godt indtryk af førkrigstidens Hindenburg-Platz, da der var flere store hoteller samt Schuman Teateret der ses til højre. Hotel Exescior blev bombet under krigen og ikke genopbygget i sin oprindelige neo-klassicistiske stil.

“Schauspielhaus med Café “Faust””
…skrev Dorthea i albummet under dette billede fra en serie hun købte i Frankfurt.

“…vi vaskede os og gik så ned ad Kaiserstraße ned til Schauspielhaus og ind i en restaurant for at få noget at spise, men jeg fik ondt i maven inden maden kom og gik så tilbage til hotellet, hvor jeg både måtte det ene og det andet; men så faldt jeg også straks i søvn og sov dejligt til næste morgen.”

Schauspielhaus lå dengang på Theaterplaz, som ses på fotografiet ovenfor. Pladsen blev senere omdøbt til Willy Brandt Platz. Skuespilhuset blev ødelagt i 1944 og der er nu en moderne teaterbygning. Måske var den restaurant Dorthea refererer til i nærheden af Schauspielhaus “Café Faust”, for den nævner hun senere i noten under fotografiet i albummet. Det har ikke været muligt at finde noget om Café Faust i Frankfurt, så det er rent gætteri.

“Ivar nyder morgenstunden”.
Sengene på Hotel Exelsior var tilsyneladende komfortable.

I rejsedagbogen skrev Dorthea følgende om den næste dag: “Torsdag d. 2 – 7 – 1936. Frankfurt viste sig i solskin; hvor er det dejligt at være der igen! Efter morgenmaden, den sædvanlige: kaffe, the, rundstykker, 2 slags marmelade og honning. Arne spiser godt om morgenen, 2 rundstykker og et horn med marmelade. Hos portieren fik vi at vide, at ”Waldbahnen” ikke gik mere, ikke i de sidste 8-10 år; nu skulle vi med sporvogn linje 19 (som de komfortabelt kunne køre med fra Hindenburg-Platz) og stige om i linje 7 (sandsynligvis på Gustaf Adolf Platz syd for floden Mainz), der kørte ad ”Waldbahnenens” spor; Arne kørte på barnebillet. Det var morsomt at se de kendte steder igen…”

“Vort første hjem Taunusstrasse 38”

“Vi gik ad Bismarcksallé til Taunusstraße, der nu er blevet til en rigtig vej med brede fortove; nummer 38 var lavet om; i vor lejlighed var lavet to butikker, en bager og en viktualie, og så var der bygget en mindre sidebygning til i vor have, og så lavet en vej imellem 38 og 36. Ivar fotograferede…”

Fotografiet ovenfor er netop det billede Ivar knipsede af Dorthea og Arne foran ejendommen, hvor hun og Viggo boede i perioden 1911-13.

“… og så gik vi hen til Mühlschweins, det er nu sønnen, det har forretningen; de gamle var der også, og der var stor gensynsglæde. De fortalte, at slagteren for ganske nylig havde talt om, at det var ganske anderledes ”Gute Zeiten” dengang Frau Hougs boede der, og var henne og vise, hvordan hun ville have lammet parteret. De spurgte til far og mor, Bodil og til Andrea (Marskandis); vi blev trakteret med øl og sodavand; vi måtte love, at gå om ad Kaiserstraße, nu Herman Görings Straße, for at se hendes datters villa; hun er gift og bor i en pragtfuld have med hundreder af roser…”

“Ivar og mor på gammelkendte stier i Isenburg skoven”.

I rejsedagbogen skrev Dorthea videre om den dag: “Vi gik den gamle kendte vej ad skovstien hvor Arne fotograferede…” Vi må antage at dette billede af Ivar og Dorthea på netop denne sti, er det Arne tog.

Det forrige billede må Dorthea have været rigtig glad for, for hun fik lavet dette udsnit. At fotografen, som lavede udsnittet, skar en fod af Ivar, er en helt anden og lidt uprofessionel historie…

“Isenburg – Stationen”
Dorthea og Arne ved Neu-Isenburg station.

Da Dorthea og Viggo som nygifte boede i Neu-Isenburg kørte Viggo dagligt fra stationen her til sit arbejde i Frankfurt, og Dorthea naturligvis, når hun havde ærinder i Frankfurt. “Isenburg – Station” blev billedets undertitel i albummet og i rejsedagbogen: “… til stationen, hvor Ivar fotograferede, og kørte tilbage til Frankfurt…”

 “På vej til Römerberg, Bethmannstrasse”.
Dorthea står ovre ved gadehjørnet mellem Grosser Kornmarkt der går fra til højre og Bethmann Strasse.

I rejsedagbogen fortsatte Dorthea: “…til Schauspielhaus; så gik vi til Goethe-Haus, til Römerberg og til hele det gamle kvarter…” Vi må antage at da fotografiet ovenfor blev knipset havde de allerede været ved Schauspielhaus og Goethehaus, for disse to steder ligger i modsat retning af Römer.

Frankfurts gamle bydel, Römer, i området ved og vest for domkirken må  i erindringen have stået som noget helt særligt og malerisk for Dorthea og hun må have glædet sig til at vise drengene dette område med gamle bindingsværkshuse, smalle gader og stedvise idylliske gyder, hundreder af års historie og tysk bykultur.

Af dagbogen fremgår at Dorthea ikke blev skuffet ved gensynet, og heldigvis vidste hun ikke at det alt sammen bare 8 år senere forsvandt i et flammende inferno under de allieredes bombardement af byen.

“Den maleriske gård i Römer, Wanebachhöfchen”

På fotografiet ovenfor er Dorthea den 2. juli 1936 foreviget i Wanebachhöfchen, en indre gård i Römerberg i Frankfurt, der var kendt for sin egenartede skønhed.
Rejsedagbogen meddelte videre om dagen: “…med Fünffingerplätzchen, Lämmchen, pølsehuset, Dom – overalt…”

“Jeg var inde at købe 20 billeder fra hele den rundgang med de rigtige naturlige farver…” 
Disse billeder er nu farvelagte sort/hvide fotografier, men hvor meget de er falmede siden 1936 ved vi ikke. Dog har det været farvebilleder, som sagtens kunne begejstre dengang. Dorthea var helt sikkert en begejstret rejsefører for drengene og viste dem rundt, ja “overalt”, som hun skrev.

“Vor middag på Römerberg. En pragtfuld Ober!”

Arne og Dorthea på restaurant på Römerberg. Den tykke overtjener var et muntert indslag, der med fornøjelse huskedes på deres næste rejse i Tyskland i 1952.
Rejsedagbogen supplerede underteksten med fine detaljer: “…Derefter var vi inde at spise middag i en meget morsom restaurant med hvidskurede borde og en tjener, der var som den tykke mand i Grimms ”De seks tjenere”. Ivar fotograferede dernede fra. Vi spiste kirsebærkoldskål og wienerschnitzel; vi drak Kulmbacher øl og Arne Apfelsaft. Så spadserede vi ad Kaiserstraße og så på butikker; vi var inde [for at høre] om [en] Guldskive [gulfilter] til Ivars apparat; jeg købte et par hvide skindhandsker og en lærredstaske, Arne fik en heftemaskine. Derfra gik vi til banegården og hentede penge, og så tilbage til hotellet og hvilede os lidt.”

“På strøget i Frankfurt ved Die Hauptwache”
Dorthea og Arne læner sig op ad træet bag den forbipasserende hat. 

I rejsedagbogen skrev Dorthea videre om dagen: “Så gik det atter ad strøget, hvor vi købte et rejseskakspil og en lille henrivende mokkakop med Frankfurts våben; videre gik vi ad strøget over Rossmarkt til Hauptwache; her fotograferede Ivar inden vi gik videre ad Steinweg og Goethestraße, hvor vi købte et rejsestrygejern til 5.85 Mark, Illum tager 19.80 kroner for et tilsvarende.”

“Opernplatz fra Goethesgade” med Dorthea og Arne i forgrunden.

Rejsedagbogen fortsætter: “…På Opernplatz fotograferede, og på Goetheplatz købte vi 1½ pund moreller, store, lyse og mørke for 40 pfennig tilsammen.”

“Fra Opernplatz tog vi linje 4 til Palmengarten; Arne gik ind på barnebillet;…” Dette er anden gang Dorthea nævner at Arne kom ind på barnebillet. Det har de nok smilet af, men at Arne var relativt lille af vækst i forhold til storebroderen, hvilket havde sine årsager, har nok generet ham på en eller anden måde.

“Et dejligt hvil på en dejlig plet i parken”
Dorthea og Arne i Palmegarten i Frankfurt.

Den store pose med moreller står på bænken ved siden af Arne og rejsedagbogen beretter: “…vi sad først på en bænk og spiste kirsebær og hørte på eftermiddagskoncert…”

“Indgangen til Palmehuset”
Dorthea og Ivar i Palmegartens drivhus i Frankfurt.

Rejsedagbogen skrev videre om besøget i haven: “…og så gik vi ind i palmehuset, der virkelig er noget enestående i sin art…”

“Mor i “Palmeskoven””
Dorthea i Palmegartens drivhus i Frankfurt.

Om disse øjeblikke skrev hun: “…Både Ivar og Arne tog flere fotografier derinde…”

“Arne og Mor i Palmernes skygge”

“Et parti fra Parken”
Dorthea og Ivar i Palmegarten i Frankfurt.

Fra rejsedagbogen: “…bagefter gik vi rundt i den store park…”

“Parti fra parken”
Dorthea og Arne i Palmegarten i Frankfurt – her i Rosenhaven.

Dagbogen fortsatte: “…hvor der også blev fotograferet; så kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi hvilede os og Ivar og Arne spillede skak.”

“Rådhusets overbygning”
Dorthea og Arne står ovre på gadehjørnet (Bethmanstrasse og Buchstrasse) med Seufzerbrücke i baggrunden.

Rejsedagbogen fortsatte: “…Så gik vi atter til rådhuset gennem strøget og ind i Ratskeller [ligger på på højre side af Bethmannstrasse lige efter gangbroen], hvis smukke, ejendommelige, hvælvede lokale faldt i smag. Der spiste vi; jeg tog kalvehjerne med tilbehør, de andre to tysk bøf; vi fik øl og Apfelsaft til maden. Efter måltidet gik vi atter rundt i den gamle bydel og kom flere gange til kulisserne til de store Festspiele og så mange af skuespillerne. Mellem 9 og 10 kom vi hjem og i seng.” Ja, den 2. juli 1936 var en begivenhedsrig dag for alle tre og et mægtigt gensyn for Dorthea.

Om den følgende dag, den 3. juli 1936, skrev Dorthea i rejsedagbogen: “Vi var oppe 7:30, og jeg gik efter morgenmaden hen i Kaiserstraße efter seks kæmpebananer (58 Pfg.) og var også inde at købe fotografier over det nyere, moderne Frankfurt; fra Römerberg og omgivelser havde jeg en hel serie. Da jeg kom tilbage, gik vi til toget. Portieren fulgte os med al bagagen og hjalp os ind i det rigtige tog til Rothenburg…”

Arne og Dorthea i toget fra Frankfurt til Rothenburg ob der Tauber.
Dorthea gav senere fotografiet undertitlen: “”Tager du det” siger Arne i toget på vej fra Frankfurt til Rothenburg.”

På rejsen skrev hun videre i sin dagbog: “…Turen dertil var meget smuk, især omkring Lohr am Main; Arne kørte for første gang igennem en tunnel. I toget spiste vi bananerne og kirsebærrene. I Steinnach steg vi om i et motortog, og 19 minutter efter var vi ved Rotenburg…”

“På vej fra stationen, Rüdergasse”
Dorthea står midt på gaden.

Rejsedagbogen fortsatte om Rothenburg ob der Tauber: “…den er betagende; det passer, når de reklamerer med Tysklands ”Märchenstadt”,…”

“Et af de smukkeste gadepartier i byen, Rödergasse og Markusturm”
Dorthea og Arne på gaden der leder hen til Markusturm.

Ganske betaget fortsatte Dorthea sin beretning om dagen: “…spidsgavlede huse med bindingsværk, små bitte vinduer med blomstrende potteplanter i karmen udenfor ruderne, bytårne med broer og portaler,…”

“Mor ved Seelbrünnen på Kapellenplatz” [Mon ikke det i stedet er St. Georgsbrunnen?].
Dorthea ved “En af de mange Brünnen” i Rothenburg ob der Tauber.

Rejsedagbogen fortæller videre: “…smalle gader, toppede brosten, brønde omgivet af blomster i gaderne…”

 “Inden for Murene”. Arne og Dorthea i Rothenburg ob der Tauber.

“…op og ned går det; …”

“Udsigt over Tauberdalen.” Dorthea fandt den betagende.

“…og en stilhed og ro, som var man fjernt fra det pulserende liv…”

“Vort hotel “Hotel Eisenhut””

Dorthea springer lidt tidsmæssigt i dagbogsskrivningen og giver os her et lille flash-back fra ankomsten til byen: “…Portieren var ved stationen og tog vor bagage, og vi spadserede til hotellet. ”Eisenhut” svarer fuldstændig til den øvrige by;..” [Nu om dage hedder gaden Herrngasse].

“Hotel Eisenhuts “Diele””. Rothenburg ob der Tauber.

Herover et billede af Hotel Eisenhuts entré og receptionsområde. Ikke meget ændrede sig i interiøret de næste mere end 75 år…

“Hotellets moderne opholdsstue”

“…så henrivende både ude og inde, mest det sidste, at vi syntes, det var en oplevelse bare at sidder der;…”

“Marmorpladen, der fortalte at Ivar og Arne beboede Kongeværelset; Pladen hang midt i værelset.” Dorthea sørgede her for detaljeret undertekst i albummet.

Dagbogen fortsatte: “vi fik 2 værelser, det store var tidligere beboet af kongen af Sachsen, hvilket en marmorplade, der hang i værelset, fortalte ved en inskription…”

“Udsigten fra værelset ned imod Burggarten”
Dorthea boede ud til gaden, Herrngasse.

“Vi venter på middagen i hotellets spisesal”
Dorthea og Arne i Hotel Eisenhuts restaurant.

Rejsedagbogen fortsatte: “…Så snart vi havde vasket os gik vi ned i ”Borgværelset” og bestilte noget mad: det vidunderligste måltid på hele turen: Holsteinerschnitzel, så lækkert, så lækkert, Arne en ditto svinekotelet med mayonnaisesalat, og så den sædvanlige drikkelse: to øl og en Apfelsaft…”
Hotel Eisenhut levede tilsyneladende op til sit gode renommé.

“Arne og mor i haven”
Dorthea og Arne i Burggarten i Rothenburg ob der Tauber.

“…På vej til hotellet, – forresten også i toget, – fra hotellet og i hotellet fotograferede Ivar for at få rullen færdig til fremkaldelse; det var så spændende med den første rulle; Arne leverede også en film ind, og vi købte nye…”

“… samt nogle billeder i brevkortformat¨…”. Under hele rejsen supplerede Dorthea sine og drengenes egne fotografier med postkort og billedserier. Dette er det eneste brevkortformat fra Rothenburg ob der Tauber, så de andre har hun nok sendt hjem til familien i Danmark.

“Blomsteranlæget”

“… og gik så ud i Burggarten…” hvor vi her ser Dorthea sidde i Blomsteranlæget “…hvorfra der er den skønneste udsigt…”

“Arne og Mor ser ind over byen fra muren omkring Burggarten”

“…over Tauberdalen…”, hvilket illustreres af dette fotografi.

 “Fra vor minderige gang på bymuren, Arne og Mor”
Dorthea og Arne på Rothenburgs bymur.

“…bagefter var vi oppe at gå på bymuren, hvor der er en smal gang, overdækket med tegl; den var mere ejendommelig end smuk; jeg gik den halve vej…”

“Schmiedegasse set fra Marktplatz. Mor i “Folkemængden””
Dorthea står ved fortovskanten med en sort paraply og lys sommerhat.

“… og derefter krydsede vi byen på kryds og tværs og tog mange forhåbentlig smukke billeder.”

I dagbogen skrev Dorthea videre: “Efter turen holdt vi siesta, dels på værelset, dels i hotellets opholdsstue. Senere var [vi på] en herlig aftentur inden vi gik over i den overforliggende ”Ratskeller”, som tilhører samme vært, og der spiste vi et lille måltid: pølser, kartoffelsalat og øl – Arne fik is og Apfelsaft.”

“Mor i regnvejr uden for Rüdertor”

Det var nu blevet den 4. juli 1936. “Vi sov længe, til 8:30; og inden vi var færdige med morgenmaden begyndt det at regne; så nød vi hotellets opholdsstue og læste og spillede skak, og da regnen sagtnede gik vi en lille tur i byen og hentede så filmene, der så udmærkede ud…”
På billedet ovenfor står Dorthea midt på vejen og Arne henne til venstre ved byporten. Arne er svær at få øje på og vi gætter på at Dorthea ikke har bemærket det på sit lille fotografi og derfor ikke nævnede ham i albummets tekst.

“Indgangen til byen gennem Rödertor”

Dorthea er nu kommet hen til Arne ved porten, og det er som om Arne kigger på Ivar (fotografen) og spekulerer om han nu får trykket på udløseren før cyklisten er kommet forbi og Dorthea kigger på gaden til venstre.

“Plönlein”

Det lille rejseselskab bevægede sig også udenfor bymuren. Her ses Dorthea et par hundrede meter syd for den “indre by” ved gaden “Plönlein’s” begyndelse.
Dorthea fortsatte i sin rejsedagbog: “Arnes billeder var også gode. Jeg købte så 15 fotos fra Rothenburg og en sølv-moccaske til min Frankfurterkop. Derefter spiste vi oksetunge i madeira-sauce med champignons og butterdejg og drak Rhinskvin til; bagefter fik vi mokka med likører.
Så spadserede vi – nu i strålende solskin – atter ud i Burggarten til afsked, – vi købte bananer og kirsebær til turen til München. Klokken 5 tog vi derfra til stationen; portieren kom bagefter med bagagen.”

“I Steinach, hvor vi skulle have forbindelsen til München, kom vi til at vente i 45 minutter, da Schnellzug’et var 23 minutter forsinket. Turen gik godt; Arne snakkede med en tysk løjtnant; Ivar og Arne spillede et parti skak, hvor Arne vandt. Her i München var portieren og hentede os; drengene fik et stort hjørne-karnap-værelse med duntæpper; jeg fik som sædvanlig et mindre luksuriøst enkeltværelse [Vi ved pudsigt nok ikke hvilket hotel de benyttede i München]. Vi gik over i den nærmestliggende café og drak te med rundstykker og marmelade og så straks hjem og i seng klokken 11.”

“En søvndrukken Arne forretter sin første morgengerning” skrev Dorthea lidt kryptisk under dette fotografi taget i hotellet i München.

“Vi sov til klokken 9 [den 5. juli 1936], og gik så ned for at få morgenmad – uden Brötchen, – da det var søndag; lige efter morgenmad gik vi hen på Bahnhofplatz og fik plads i en af de store rundfart-biler, hvor der var plads til 38, og kørte så byen rundt i godt og vel en time, var ude to gange; vi så alle Münchens pragtbygninger og elegante pladser og deres flotte Kriegerdenkmaler…”

“Flokken samlet om Hyrden på Köningsplatz”
Dorthea står yderst til venstre og til højre for hende kan man lige se toppen af Arne.

“Flokken” (af turister på rundtur) står midt på pladsen på de granitfliser, der kom fra alle egne af Tyskland. Det var et initiativ af National Socialist partiet og det har guiden sikkert også nævnt. Bygningen i baggrunden er “Propyläen” bygget midt i 1800-tallet og er en af de pragtbygninger og elegante pladser Dorthea referer til i sin rejsedagbog.

“Udsigt over Isar til de Bayerske Alper”.

“…, kørte over Isar på forskellige broer…”

“…og var ude ved Bavaria statuen, som man kan gå op i, og der kan stå seks mennesker på en gang i dens hoved.”

“…”Das braune Haus”, Hitlers hovedsæde, så vi…”

“Hofbräu” i München.

“…og også den restaurant [Hofbräu], hvor Hitlerpartiet blev stiftet.”
Billedet af “Hofbräu” var en del af en foto-pakke med Münchens seværdigheder. Derimod har Dorthea sandsynligvis købt billedet af “Das braune Haus” under besøget der. Hendes og drengenes rejse fandt sted ca. 3 år efter National Socialisternes magtovertagelse, det var året for olympiaden i Berlin og Tyskland var virkeligt på verdenskortet – og National Socialisterne havde effektivt sørget for at det var de også. Det er svært at sige om “Hofbräu” og “Das braune Haus” var påtvunget for alle arrangerede turistrundture, eller om der var en reel efterspørgsel for at se disse referencesteder i partiets relativt korte historie. Det sidste kan meget vel være tilfældet. Sandsynligvis har begge faktorer spillet en rolle.

“Det var en meget interessant køretur (3 mark pro persona); efter den spadserede vi op ad strøget og var så inde at spise middag: kødsuppe med pandekager, skåret i strimler, det lyder banalt, men det smagte dejligt, dernæst kalvenyresteg med grøntsager og budding med frugter (1,40 mark) øl og orangeade til…”

Arne og Dorthea fotograferet ved en “Japansk udstilling i en passage på strøget”.

“Efter middag hele strøget igennem…” og der har været noget at kigge på. Vi har fra Dortheas rejse i 1952 med en veninde og Arne lært at det “at kigge på butikker” var noget helt naturligt at gøre.

Dorthea kigger på “Uret i Deutsches Museum”.

“… til Deutsches Museum, hvor vi gik i den elektriske, mekaniske og optiske afdeling; foruden så vi ure, alle spilleredskaber, meteorologiske apparater, jernbaneanlæg, sporvognanlæg og mine-, bro- skibsbygning; det interesserede både Ivar og Arne meget, men efter små to timer tog vi sporvogn hjem og hvilede os; jeg skrev dagbog, Ivar og Arne spillede skak.”

“Den indre gård i Hofbräu”

“Klokken 6:30 gik vi atter i byen, var i Hofbräuhaus og så folkelivet, både i gården og i festsalen, men foretrak selv at spise et andet sted; vi gik til Pschorr-Bräuhaus og fik dejlig ”Kalte Platte” med øl og Apfelsaft. Vi var hjemme før 9; jeg har pakket. Ivar fik varmt bad, og nu skal vi skynde os at sove.”

“Odéonsplatz”

“Vi blev vækket klokken 5:30 [næste morgen, den 6. juli 1936], og klokken 7 var vi færdige til afgang, og bilen kom så og kørte os til Odéonsplatz, hvor vi havde fået besked om at møde…”

“Venter på bil – på vores kufferter på Odéonsplatz”. Dorthea og Arne.

“Al vor bagage var sat af på fortovet, og vi satte os på vore kufferter uden for rejsekontoret […og netop den situation fangede Ivar med sit kamera og fik billedet ovenfor!] der var lukket, ingen mennesker kom, og ingen bil; til sidst troede vi, at turen ikke blev til noget, men endelig kom der en passager til, og hun viste sig at være dansk, en frk. Hansen; da vi havde stået lidt kom der en almindelig taxabil med en herre for at hente os. Det viste sig så, at et andet selskab havde overtaget turen, og vi kørte med al vor Hab & Gut til det andet rejsebureau, hvor vi var 14 passagerer, der skulle med, og det var først klokken 8, vi skulle mødes.”

“Klokken 8:30 kom vi så af sted i en stor ny omnibus med meget behagelige sæder, der var bagagerum bagi; der var plads til 23 personer, og vi var 16, så her er god plads. Selve bilturen var nydelig, navnlig forbi Ammersøen, hvor de snedækkede bjerge med Zugspitze, ragede op. I en mindre by, som vi kørte igennem, var der venstre kørsel gennem byporten, men en motorcyklist kørte galt og blev væltet af vor bil; han kom ikke noget til, men der var et frygteligt skænderi. En anden oplevelse var ved en vejbygning, hvor vi blev vist om ad en ganske smal vej, hvor der næsten ikke blev plads til bilen; det var virkelig et kunststykke, chaufføren udførte, da den både svingede og gik opad.”

“Vort hotel “Bayerischer Hof””.
Hvor stor indflydelse Dorthea har haft på valg af hoteller på denne del af rejsen ved vi ikke, men hun har haft sans for at vælge busrejseselskab, for her var Lindaus mest prominente hotel en del af pakken.

Undervejs skulle de overnatte i Lindau ved Bodensøen, og da de sidst på formiddagen nærmede sig byen og endnu var lidt oppe i højdedragene bemærkede Dorthea at “På bakken ovenover Lindau var der en pragtfuld udsigt, med byen, som ligger på en ø, den blå Bodensø og så de snedækkede bjerge lige over for vort hotel, ”Bayerisches Hof”, som ligger nede ved søen og havneindløbet med fyrtårnet og løven”.

“Udsigt fra middagsbordet på hotellets terrasse”

“På terrassen uden for hotellet spiste vi middag; Frk. Hansen spiste med ved vort bord…ved havnen.”

“Mor på havnemolen”
Dorthea foreviget udenfor hotellet på havnen.

“Siesta om bord”
Ivar og Dorthea fotograferet af Arne på sejlturen på Bodensøen.

“Lige efter middagen [måltidet midt på dagen] tog vi returbillet med skibet til Friedrichshafen. Det var en dejlig sejltur, og der var umanerlig hedt i Lindau, så det var den bedste måde at tilbringe dagen på.”

“På Jernbanehotellets terrasse i Fridrichshafen”

Dorthea skrev videre i rejsejournalen: “I Friedrichshafen så vi Zeppelinhallen og drak æblesaft på Jernbanehotellet med en henrivende udsigt over søen og bjergene.”

Den forfriskende pause blev fotografisk dækket af Arne og billedet viser Ivar, Dorthea og en ukendt dame [måske den frk. Hansen som var med på busrejsen] omkring en forfriskende flaske æblesaft.

“Efter 45 minutters ophold gik vi ned for at sejle hjem, og hvem stiger i land fra den damper, som vi skal sejle tilbage med? Rektors med hele suiten. Vi nåede hjem til klokken 7 til aftensmad, som vi også indtog på terrassen, og bagefter spadserede vi på Lindaus Langelinie og uden om Løven og så på pragtfulde lyn ovre i bjergene. Klokken 9 gik vi i seng.”

“Vi blev vækket [den 7. juli 1936] elektrisk klokken 6:30. 7:30 skulle vi spise morgenmad og have bagagen færdig til afgang. Morgenmad på terrassen. I herligt sommervejr og -sol startede vi på en ganske vidunderlig biltur i ”Das grüne Allgäu”; og grønt var der; aldrig har jeg set så mange marker, enge, og højder beklædt med så saftigt et grønt tæppe; de grønne flader afbrudt af træer, dels enkelte, dels små lunde, både i gran, birk og almindelige løvtræer; så kom de skovklædte bjerge og bag dem de sneklædte Alper. Små legetøjslandsbyer med deres kuppel-løg-formede kirketårne, deres smårudede huse med malede skodder og hængende blomsterplanter forskønnede nærbilledet. Den tur kan slet ikke beskrives.”

Dorthea og Arne i  “Kemptens pragtfulde kirke”.

“I Kempten, hovedbyen i Allgäu, var der et ophold på en halv time; vi var inde at se den vidunderlige kirke, som indvendig langt overgår Kölner Dom…”

Her sidder Dorthea i “Et sidealter i kirken”.

“Ivar prøvede at tage et par billeder, det er morsomt, hvis de lykkes.” Og det kan vi jo se på de to ovenstående fotografier at det gjorde.

“Oberstdorf med Nebelhorn”

“Så gik turen videre, og her blev dejligere og dejligere, indtil vi nåede Oberstdorf, der ligger ved foden af Nebelhorn, hvortil der går en svævebane.”

“Vort Hotel i Oberstdorf”
Hotellet må være løbet tør for sommerversionen af dets postkort, ellers havde Dorthea nok foretrukket det. Nebelhorn-Hotel lå meget praktisk i nærheden af svævebanen Nebelhorn-Bahn.

“Vi fik straks vore værelser anvist, spiste middag og så af sted til svævebanen; det var en uforglemmelig tur op; man står op i ”Kassen”, hvor der er vinduer til alle sider…”

“”Kassen” er ved at nå landingsstedet”
Billedet er sandsynligvis taget medens de ventede på at der skulle komme en kabine der kunne transportere dem op.

“Ivar tog flere billeder medens vi svævede; den gik roligt og støt; kun når man kikkede lige ned under vognen, kunne det kilde lidt i en ved at se de dybe afgrunde, som vi svævede over. Omtrent 20 minutter varede farten, og vi kunne ikke komme hjem før klokken 7:30.”

“Opturen begyndte i en snedrive. Skyer mellem bjergene”
Dorthea er forrest i billedet, Arne med hvid hat på  lidt længere oppe til venstre. De er på vej op mod toppen af Nebelhorn.

“Så besteg vi selve Nebelhorn, det gik halvanden time til vejrs.” Det er helt klart at bestigningen af Nebelhorn forventningsmæssigt har stået højt på rejseprogrammet. Det er som om de alle 3 har set frem til netop den oplevelse at skulle stige op fra Oberstdorfs niveau på 843 m til 1229 og derfra til 1932 m med 2 svævebaner – og derefter til fods at komme endnu højere op, helt op til bjergtoppen i 2223 m – rejsens rekord! Hvor vi andre måske er lidt reserverede over for at blive hejst op i en kabine, var Dorthea helt vild med det, og der er ingen grund til at tro at drengene ikke også var det. Ingen af dem havde været ude at flyve på det tidspunkt og kigget ned på bjergene fra 10.000 m højde, så deres reference var endnu Lille Strandvej – og det er nok i det lys vi skal medopleve deres spænding og Dortheas valg af superlativer…

“Mor i de øde bjergegne” gav hun dette billede som undertekst og skrev i sin rejsedagbog at “Det var meget interessant; vi var omgivet af alle de masser af bjergtinder; en rig flora var der på vejen.”

“En vanskelig passage i sne”

“Vi gik over gletschere og gennem små bække…” hvilket illustreres fint her hvor Arne og Dorthea fortsætter deres tur op ad Nebelhorn.

“Vi nærmer os toppen af Nebelhorn 2223 m”

Dorthea sidder ude til venstre og lidt længere til højre sidder Ivar. De hviler undervejs op mod toppen. Det skader ikke at tænke på at de ikke besteg bjerget med støvler af goretex og læder, eller benyttede letvægts vandrestave, men i alm. sko og Dorthea med den lille lyse dametaske under armen. Måske har Dorthea undervejs tænkt tanken at det ville have været rart om man kunne tage svævebanen helt op – det kan man nu om dage!
“…det ene øjeblik gik vi gennem en sky, så var det atter fuldt solskin.”

Dette fotografi af Dorthea oppe på bjergets top stammer ikke fra hendes eget album, men fra en af drengenes samlinger. Hun er helt klart træt, men den dramatiske baggrund af bjergtinderne ville ganske sikkert have glædet hende. Den illustrerer i øvrigt hvad hun skrev i dagbogen: “Enkelte snedækkede tinder i strålende solskin, medens det øvrige var dækket i en sky, så var det atter fuldt solskin.

Nedturen gik på en halv time, da der kom et uvejr på den anden side af bjergtoppen, det buldrede godt, men kom ikke på vor side af bjerget”.